Spring videre til hovedindholdet

Åbn returer fra et nyt land

Tilføj landet, opret en shipping option, oversæt portalen og håndtér told, så dine kunder i det nye land kan returnere.

Skrevet af August Lykke Amstrup

Et land skal have en aktiv shipping option, før kunder derfra kan oprette en retur. Sælger du til et nyt marked, er der typisk fire ting der skal på plads, og her er hele flowet.

a) Tilføj landet under Shipping

Under Settings → Shipping tilføjer du landet via Manage Countries. Vi advarer dig med Missing shipping options direkte i Shipping-indstillingerne, hvis et land i dine markeder mangler en aktiv shipping option, så kunderne ikke kan gennemføre en retur.

b) Opret en shipping option for landet

Opret mindst én shipping option med en fragtudbyder og service der faktisk dækker landet, se Opsæt shipping options pr. land. Har du endnu ingen fragtaftale der dækker landet, kan du starte med Customer Supplied, hvor kunden selv køber fragten og indtaster sit trackingnummer, så er landet åbent for returer med det samme.

c) Tjek sprog og returvilkår

Kunderne i det nye land skal møde portalen på deres eget sprog, så tjek dine oversættelser under Oversæt returportalen til dine sprog. Skal landet have egne frister, gebyrer eller handlingsmuligheder, styrer du det pr. marked, se Opsæt markeder og returvilkår pr. land.

d) Told ved lande uden for EU

Ligger landet uden for EU, skal dine produkter have HS-koder, oprindelsesland og vægt i Shopify, og din shipping option skal sende tolddata med. Se Told og paperless ved internationale returer.

Test altid med en rigtig ordre fra landet inden du melder det ud til kunderne, så du fanger manglende services eller told inden kunden gør. Er du i tvivl om hvilken fragtløsning der passer til et bestemt land, så skriv til os i supporten, så hjælper vi med at finde den rigtige.

Besvarede dette dit spørgsmål?