Du finder Edit Return på den enkelte returnering under Returns via Edit-knappen øverst på returens detaljeside.
Kunden valgte forkert handling, glemte et produkt eller vil ændre ombytningsvare? Med Edit Return retter du det direkte på den aktive retur, uden at annullere og starte forfra. Labelen bevares, så kunden ikke skal foretage sig noget.
Hvad kan du ændre?
Returprodukter. Tilføj eller fjern produkter fra returen, f.eks. hvis kunden kun sendte et af to produkter retur. Du fjerner en vare ved at sætte dens handling til Not selected i Edit Return Action-vinduet.
Returhandling. Skift mellem refund, gavekort og ombytning. Den hyppigste ændring er fra gavekort til refund.
Ombytningsprodukt. Skift variant eller produkt på en ombytning.
Gebyr for returfragt. Justér eller fjern gebyret med Edit fee, f.eks. hvis returen viser sig at være en reklamation. Det oprindelige gebyr er baseret på kundens valg i returportalen.
Alle ændringer opdaterer automatisk både Shopify og dit lagersystem, og vi genberegner beløbet i realtid inklusiv eventuel Discount Matching.
Skifter du en retur fra ombytning til refundering, fjernes ombytningsprodukterne automatisk. Når ingen varer længere har ombytning som handling, kan der ikke tilføjes nye ombytningsprodukter, og du ser en advarsel om det i vinduet. Du kan samtidig se at beløbet refunderes til kundens oprindelige betalingsmetode, og at en eventuel refundering af udgående fragt regnes med i beløbet.
Sådan fungerer processen
a) Åbn returen og klik Edit øverst på detaljesiden.
b) Lav dine ændringer og tilføj eventuelt en besked til kunden i Note to customer.
c) Tjek dine ændringer i Overview. Panelet viser hvad der ændres før du gemmer, f.eks. at typen skifter fra Exchange til Refund, og hvilke produkter der fjernes.
d) Vælg om kunden skal have en bekræftelsesmail. Fluebenet Send confirmation email er markeret som standard i Summary. Gem med Update Return. Knappen er først aktiv når du har ændret noget.
Hvornår kan du bruge Edit Return?
Edit Return er tilgængelig i de fleste aktive statusser, men internationale returer låses når pakken er afsendt.
Status | Indland | International |
Awaiting Hand-in | Ja | Ja |
Awaiting Payment | Ja | Ja |
In Transit | Ja | Nej |
Delivered | Ja | Nej |
Created, On Hold, Closed og Cancelled | Nej | Nej |
Begrænsninger
Ombytningsvaren må ikke være frigivet, f.eks. via Instant Exchange.
Et udstedt gavekort må ikke allerede være brugt.
Edit er blokeret mens en Auto Close nedtælling kører.
Returer med flere labels kan ikke redigeres.
Ændringer skal altid laves via Edit Return, aldrig direkte i Shopify. Fjernes ombytningsvaren manuelt i Shopify, opdaterer vi ikke automatisk.
Edit Return virker også med Peak WMS. Ændrer du produkter, handling eller gebyr, synkroniserer vi automatisk ændringen til returordren i Peak, så lageret modtager de opdaterede varer.
Annullér en returnering
Skal hele returen ikke gennemføres, annullerer du den i stedet for at redigere. Her er de tre måder at annullere på, og hvad der sker automatisk.
Manuel annullering
Åbn returen og klik More actions → Cancel Return. Du vælger selv om kunden skal have en bekræftelsesmail. Manuel annullering kan bruges i alle statusser før returen er lukket. Annullerer du efter pakken er indleveret, ankommer den stadig til dit lager, så håndtér varerne manuelt derfra.
Automatisk annullering
Opretter kunden en retur uden at indlevere pakken, annullerer vi returen automatisk. Under Auto Cancel vælger du hvor mange dages forsinkelse vi venter efter indleveringsfristens udløb, før annulleringen sker. Det frigør pladsen, så kunden kan oprette en ny retur. Indstillingen finder du under Settings → Returns → Advanced → Auto Cancel.
Auto Cancel udløses kun hvis vi ikke har modtaget et tracking event. Har fragtudbyderen scannet pakken, annulleres returen ikke automatisk, heller ikke selvom den er forsinket.
Bulk annullering
Markér flere returer i oversigten og vælg Cancel. Det er praktisk ved oprydning af returer der aldrig blev indleveret. Bemærk at bulk annullering som standard sender en bekræftelsesmail til alle berørte kunder, så slå Send Confirmation to Customer fra hvis kunderne ikke skal have besked.
Hvad sker der ved annullering?
Returstatus sættes til Cancelled, og labelen kan ikke længere bruges.
Eventuel ombytningslinje fjernes fra ordren i Shopify, og reservationen af ombytningsvaren frigives.
Eventuel betaling af prisdifference eller labelgebyr refunderes.
Dit lagersystem får besked om annulleringen, hvis integrationen understøtter det. Peak WMS modtager ikke annulleringer, så her skal returordren fjernes manuelt i Peak.
PostNord labels kan ikke reelt annulleres, så kunden kan teknisk stadig indlevere pakken med et annulleret label. Informér kunden om at labelen er ugyldig.
Cancel eller Edit Return?
Vil kunden bare ændre produkt, handling eller gebyr, er Edit Return oftest et bedre valg, for så bevares labelen og kunden skal ikke oprette returen på ny. Brug kun annullering når hele returen ikke skal gennemføres.
Cancel | Edit Return | |
Kunden skal oprette ny retur | Ja | Nej |
Label bevares | Nej | Ja |
Ombytningslinje | Fjernes | Kan ændres |
Betaling | Refunderes | Justeres automatisk |
Kunden kan selv annullere
Med Customer Cancel Permissions under Settings → Returns kan dine kunder selv annullere direkte fra statussiden, så længe pakken ikke er indleveret. Annulleringen følger præcis samme flow som en manuel annullering.
Kunden er stadig låst efter annullering
Efter en annullering frigives ordren, så kunden kan oprette en ny retur med det samme. Afvises kunden alligevel, er årsagen næsten altid at returvinduet i mellemtiden er udløbet, for en annullering genåbner ikke fristen. Forlæng fristen på ordren med More Actions → Return Options, eller opret returen for kunden. Driller det stadig, så skriv til os i supporten med ordrenummeret.
