Spring videre til hovedindholdet

SmartPack

Forbind SmartPack og lad lageret modtage, verificere og lukke returer.

Skrevet af August Lykke Amstrup

SmartPack forbindes under Settings → Integrations → SmartPack.

Med SmartPack forbundet flyder returer og ombytninger automatisk mellem webshop og lager. Lagermedarbejderen scanner pakken, færdiggør returen, og returen lukkes i Returnflows helt automatisk.

Opsætningsguide

1. Opret Private App i SmartPack

  1. Åbn SmartPack og gå til Settings → Apps / Integrations.

  2. Klik Add Private App, navngiv den "Returnflows" og gem.

  3. Klik på redigér-ikonet ud for appen og kopiér App ID og Access Token.

  4. Notér også dit API Domain, det er kun subdomænet fra din SmartPack-URL. Tilgår du SmartPack på dinshop.smartpack.dk, er API Domain "dinshop".

2. Opret Return Reason og Return Action i SmartPack

SmartPack skal have dedikerede Return Reasons og Return Actions. Du opretter ét sæt til almindelige returer med navnet "Returnflows Return", og bruger du reklamationer, også ét sæt med navnet "Returnflows Claim", så lageret kan kende forskel på de to typer pakker.

  1. Gå til Settings → Return Reasons (tandhjulet i venstremenuen), klik Create Return Reason, navngiv den "Returnflows Return" og gem. Klik på redigér-ikonet ud for den og kopiér ID'et fra URL-linjen.

  2. Gå til Settings → Return Actions, klik Create Return Action, navngiv den "Returnflows Return", vælg Return action type = Other og gem. Klik på redigér-ikonet ud for den og kopiér ID'et fra URL-linjen.

  3. Bruger du reklamationer, gentager du trin 1 og 2 med navnet "Returnflows Claim", og slår Complaint til på reklamationsårsagen. Det aktiverer en advarsel på lagerets håndscanner, så de ved pakken er en reklamation.

Warehouse Action skal altid være den "Returnflows Return"-action du lige har oprettet, aldrig SmartPacks indbyggede "Refund"-action. Den får SmartPack til at refundere uden om os, og så ender du med dobbelt refundering og et regnskab der ikke stemmer. Vores action foretager sig ikke noget i SmartPack, den fortæller os kun at returen er modtaget.

3. Forbind integrationen i Returnflows

Gå til Settings → Integrations → SmartPack og klik Install. Opsætningen har fem trin. Du udfylder ét trin ad gangen, klikker Next og afslutter med Install på det sidste.

  1. Authentication. Indsæt App ID, API Domain og Access Token fra trin 1.

  2. Delivery Settings. Vælg en Default Delivery Method. Vælg en fragtmetode der har Return markeret i SmartPack, typisk den du allerede bruger til returer. Valget har ingen betydning for fragt eller labels, det er kun et krav for at integrationen virker.

  3. Return Warehouse Settings. Indsæt ID'erne for "Returnflows Return" i felterne Warehouse Action ID og Warehouse Reason ID.

  4. Claims Warehouse Settings. Indsæt ID'erne for "Returnflows Claim", eller lad felterne stå tomme hvis du ikke bruger reklamationer.

  5. Handling Settings. Vælg hvilke informationer fra returen vi overfører som kommentarer på ordrelinjerne i SmartPack. Vi anbefaler at slå de tre første til, så lageret kan se returårsag og noter når de modtager pakken.

Har du ingen fragtmetode med Return markeret?

De fleste har allerede en returmetode i SmartPack og kan springe det her over. Har du ingen, opretter du en tom fragtmetode, som kun bruges til integrationen.

  1. Gå til Settings → Delivery Methods i SmartPack og klik Add Method.

  2. Vælg Provider = none, skriv "Returnflows" i både Delivery Method Key og Delivery Method Name, og gem.

  3. Klik på redigér-ikonet ud for den nye metode, markér Return og gem.

  4. Gå tilbage til Delivery Settings i Returnflows, vælg "Returnflows" som Default Delivery Method og gem.

4. Aktivér Allow Order Reopen

Gå til Settings → Preferences → Order Settings i SmartPack og markér Allow order reopen. Klik Save øverst på siden. Det sikrer at SmartPack kan åbne og opdatere returordrer når vi sender ændringer, f.eks. ved Edit Return.

5. Deaktivér ReturnShippingConfirmation-mailen

Hvis du har en, så gå til Settings → Emails i SmartPack og deaktivér en eventuel aktiv mail af typen ReturnShippingConfirmation, ellers får kunden mail fra både SmartPack og os. Har du ingen aktiv mail af den type, er du færdig med trinnet.

6. Opret workflow til hold-order-tagget

SmartPack lytter ikke på Shopifys on hold-status. I stedet styrer vi ombytningsordrer via tagget hold-order, som vi sætter og fjerner automatisk. Se også Sådan frigives ombytningsordrer (hold-order). Workflowet her får SmartPack til at reagere på tagget.

  1. Gå til Settings → Workflows i SmartPack, klik Add Workflow, navngiv den "Hold order", vælg Source = Order (ikke Purchase Order) og gem.

  2. Klik på redigér-ikonet ud for det nye workflow, markér Enable this workflow og lad Index stå på 0.

  3. Markér Before Create og Before Update under Triggers (ikke After-varianterne). Trigger Expression lader du stå tom.

  4. Sæt Internal run interval til 30 Minutes og markér ReadyForPacking under Select states.

  5. Scroll ned til Actions&Preview, vælg fanen Manipulate Object, slå Enabled til, indsæt koden nedenfor og klik Save.

if (order.tags && order.tags.includes('hold-order')) {
order.paused = true;
order.deliveryNoteText = 'hold-order';
} else if (order.deliveryNoteText === 'hold-order') {
order.paused = false;
order.deliveryNoteText = '';
}

Koden sætter ordrer med hold-order-tagget på pause og frigiver dem igen når vi fjerner tagget. Det er den mekanik der gør Instant Exchange og de andre ombytningsflows mulige med SmartPack. Så er hele integrationen sat op.

Hvordan fungerer det?

Når label er genereret, opretter vi en returordre i SmartPack med pakkenummeret som ID og med Reason og Action sat til "Returnflows Return". Ved modtagelse scanner lagermedarbejderen pakkens label, SmartPack viser de forventede varer, medarbejderen verificerer og trykker finish, og vi lukker returen automatisk.

  • Vi lukker kun returen når SmartPack-sagen har status Finished.

  • Du søger returordrer op på pakkenummeret i SmartPack, de vises ikke på den originale salgsordre.

Sådan behandler du en retur i SmartPack

  1. Åbn Returns i SmartPack og scan pakkenummeret.

  2. Kontrollér at pakken indeholder de forventede varer.

  3. Acceptér returen.

Har kunden sendt noget andet end forventet, anbefaler vi, at du tilpasser returen i Returnflows først:

  1. Klik "Edit" på returen i Returnflows.

  2. Tilføj, fjern eller ændr varelinjerne, så de matcher det, kunden reelt har sendt tilbage.

  3. Opdatér returen.

Herefter kan du behandle den som normalt i SmartPack.

Er returen allerede behandlet i SmartPack uden ændringer først i Returnflows, vil dette fremprovokere en "mismatch"-alert på returen i din Returnflows app. Sker det, skal du i stedet færdigbehandle returen direkte i Returnflows, hvor du med "edit" også kan redigere ordren og fjerne de forkerte produkter.

Ombytninger

Ved ombytning tilføjer vi ombytningsvaren på Shopify-ordren med tagget hold-order. Dit workflow fanger tagget og sætter ordren på pause. Når returen lukkes, eller kunden indleverer ved Instant Exchange, fjerner vi tagget, og ordren frigives til pakning.

Frigiv altid ombytningsordrer via Returnflows. Fjerner du ordrens on hold-status manuelt i Shopify, sidder hold-order-tagget stadig i SmartPack, og ordren frigives ikke.

Restock og lagerbeholdning

SmartPack har den korrekte lagerbeholdning (ikke Shopify). Sørg derfor for at Restock on Close er slået fra under Settings → Returns → Advanced.

Besvarede dette dit spørgsmål?