Gavekort indstilles under Settings → Returns → Giftcards.
Når kunden vælger gavekort som returudfald, opretter vi automatisk et Shopify-gavekort. Værdien beregnes som en refundering, altså den betalte pris minus labelgebyr, eventuelt med din Giftcard Bonus lagt oveni for at gøre valget mere attraktivt.
Sådan fungerer processen
Kunden vælger gavekort i portalen, og vi opretter gavekortet i Shopify med det samme, men i inaktiv tilstand så det ikke kan bruges endnu.
Kunden sender varen retur som normalt.
Når returen lukkes, aktiveres gavekortet med den rigtige udløbsdato, og kunden får en mail med koden og værdien. Udløbet styrer du under Expiry, hvor vi anbefaler mindst 12 måneder.
Valuta
Shopify kan kun oprette gavekort i din shops primære valuta. Handler kunden i en anden valuta, oprettes gavekortet i shopvalutaen, og kundens mail viser både værdien i shopvalutaen og den omregnede værdi i kundens egen valuta.
Overstiger labelgebyret og fragten varens pris, ville gavekortet få negativ værdi, og oprettelsen fejler så kunden hverken får label eller mail. Sker det, markeres returen med en alert, og du håndterer sagen manuelt, typisk ved at fjerne gebyret med Edit Return.
Find gavekortet på returen
Den hurtigste vej til gavekortet er kortet på returens detaljeside. Her ser du status, f.eks. Active, selve koden som du kan kopiere direkte, og udløbsdatoen. Knappen Open Giftcard åbner gavekortet direkte i Shopify. Du kan også altid finde gavekortet i Shopify Admin under Products → Gift cards.
Når kunden fortryder eller mangler sit gavekort
Kunden vil have penge i stedet for gavekortet. Er returen ikke lukket endnu, ændrer du bare handlingen til refundering med Edit Return. Er gavekortet allerede aktiveret men ubrugt, deaktiverer du det i Shopify Admin under Products → Gift cards og refunderer i stedet manuelt i Shopify. Er gavekortet brugt, kan det ikke laves om.
Kunden har ikke modtaget sit gavekort. Tjek først at returen faktisk er lukket, for gavekortet aktiveres og sendes først ved lukning. Bruger I Instant Exchange, aktiveres og sendes gavekortet dog allerede ved indlevering. Er mailen væk, finder du koden i Shopify Admin under Products → Gift cards og sender den til kunden.
Gavekortet ser udløbet ud. Det er som regel et godt tegn. Vi opretter gavekortet i inaktiv tilstand ved at give det en udløbsdato i fortiden, og først når returen lukkes, får det sin rigtige udløbsdato. Ser du et udløbet gavekort i Shopify, er returen typisk bare ikke lukket endnu.
Godt at vide
Et udstedt gavekort der allerede er brugt, blokerer Edit Return på returen.
Aktiveringsmailen kan slås til og fra under Settings → Notifications.
Gavekortet kan ses og administreres i Shopify Admin under Products → Gift cards.
