DAO opsættes som shipping option under Settings → Shipping, enten via dit TMS eller vores Direct Carrier integration.
DAO er typisk den billigste mulighed til danske returer og er altid labelless. Kunden viser bare koden på telefonen i DAO pakkeshoppen, hvor den scannes, så ingen skal printe noget. Den 9-cifrede kode står også midt på selve labelen, hvis kunden alligevel har printet den. Det gør DAO til et oplagt valg for en printerfri kundeoplevelse, og DAO kan sagtens være din eneste fragtudbyder.
Forbind DAO som Direct Carrier
Vælg Add Provider → DAO under Settings → Shipping og udfyld DAO Customer ID og DAO Authentication Code fra din aftale med DAO. Sender du i dag via en 3PL-aftale, har du ikke nødvendigvis egne adgangsoplysninger, så spørg din 3PL eller DAO.
Tracking
Via TMS kan DAOs tracking events være uregelmæssige, hvor enkelte hændelser mangler eller kommer forsinket. Vores Direct Carrier integration henter tracking direkte fra DAO og løser det, så overvej migration hvis du oplever huller. Udebliver et event, kan du altid lukke eller frigive returen manuelt.
