Spring videre til hovedindholdet

UPS med Returnflows

Internationale returer uden for Europa, krav og kendte forhold.

Skrevet af Alfred Pries Jensen

UPS opsættes som shipping option under Settings → Shipping, enten via dit TMS eller vores Direct Carrier integration.

UPS bruges af shops med internationale markeder uden for Skandinavien og Tyskland, f.eks. UK og USA. Hvilke lande du kan modtage returer til, afhænger af din UPS-fragtaftale, typisk kun shoppens eget land.

  • Told. Internationale forsendelser kræver HS-koder, oprindelsesland og vægt på produkterne i Shopify. Se Told og paperless ved internationale returer.

  • Service. Vælg en returservice der dækker destinationen. UPS Standard dækker ikke destinationer uden for EU, hvor du typisk skal bruge UPS Saver Return, og forkert service er en af de hyppigste årsager til labelfejl.

Forbind UPS som Direct Carrier

Vælg Add Provider → UPS under Settings → Shipping og udfyld UPS OAuth Client ID, UPS OAuth Client Secret og dit UPS Account Number, det sekscifrede shipper number fra din UPS-aftale. Client ID og Secret opretter du i UPS' developer portal.

Godt at vide

  • UPS kræver at region eller stat angives som kode, f.eks. provinskoden i Spanien, ikke som bynavn. Forkert format giver labelfejl.

  • QR-koder understøttes ikke, kun print-selv labels.

Med Direct Carrier henter vi tracking direkte fra UPS. Via TMS kan der forekomme huller i tracking events. Mangler tracking på en retur, så slå pakkenummeret op direkte hos UPS, og luk eller frigiv returen manuelt når pakken er fremme.

Besvarede dette dit spørgsmål?