Når en kunde har oprettet en reklamation, følger de den på en statusside der viser reklamationsnummer, status pr. produkt, valgte resolutions og en tidslinje over processen.
Kunden finder statussiden via linket i bekræftelsesmailen, og du kan selv åbne den med Go to Status Page på den enkelte claim.
Sådan opretter kunden en reklamation
Kunden åbner reklamationsflowet via linket fra din shop eller portalen, slår ordren op med ordrenummer og mail, vælger de produkter der fejler noget, og besvarer dine spørgsmål med tekst og billeder. Til sidst vælger kunden sin foretrukne løsning blandt dine resolutions og får en bekræftelse på skærmen og på mail. Herefter lander reklamationen hos dig under Awaiting Review.
Statusbanner og produkter
Øverst ser kunden reklamationsnummeret og den aktuelle status. Her fremgår det om reklamationen er modtaget og behandles, om den er accepteret og hvad næste trin er, eller om den er afvist.
For hvert produkt vises billede, navn, variant og pris sammen med kundens ønskede resolution og den faktiske efter dit review. Har du valgt en anden resolution, vises den opdaterede tydeligt, og produkter med Compensation viser beskeden om at produktet ikke skal returneres.
Tidslinjen
Tidslinjen i venstre side tilpasser sig de valgte resolutions. Ved retur og erstatning ser kunden fire trin fra indsendelse over indlevering til færdigbehandling. Er der kun Compensation på reklamationen, viser tidslinjen to trin. Trinnene for tracking opdateres automatisk med data fra fragtudbyderen.
Vises et trackingnummer på statussiden, refererer det til kundens returpakke, ikke til forsendelsen med erstatningen.
Det du kan tilpasse
Element | Indstilling |
Overskrift og brødtekst i portalen | |
FAQ på statussiden | |
Mailen bag Kontakt os-knappen |
Statussiden kræver at der findes en reklamation. Har kunden ikke oprettet en claim endnu, skal de i stedet ind i selve portalen og oprette den der.
