Steps indstilles under Settings → Claims → Customize Flow, i sektionen Claim Questions.
Med steps indsamler du de rette oplysninger fra kunden under reklamationen, f.eks. spørgsmål, ja/nej valg, valg mellem faste svarmuligheder, informationstekster og upload af billeder eller video. Kundens svar vises på statussiden og i admin når du behandler reklamationen.
To niveauer
Order-based steps vises én gang i starten af reklamationen, før kunden vælger produkter, og bruges til generelle kontrolspørgsmål eller information.
Product-based steps gentages for hvert produkt kunden reklamerer, og bruges til dokumentation der hører til det enkelte produkt. Reklamerer kunden tre produkter, gentages dine product-based steps tre gange.
Typer af steps
Type | Order-based | Product-based |
Question (fritekst, op til 1200 tegn) | Ja | Ja |
Yes/No | Ja | Ja |
Select Option (kunden vælger én eller flere svarmuligheder) | Ja | Ja |
Information (ren tekstblok) | Ja | Ja |
Image Upload (JPG/PNG, maks 10 MB) | Nej | Ja |
Video Upload | Nej | Ja |
Brug Question til f.eks. Beskriv fejlen så præcist som muligt, Yes/No til kontrolspørgsmål som Har du stadig original emballage, Select Option til f.eks. Hvad er der galt med varen, hvor kunden vælger mellem de svar du har sat op, og Information til en kort reklamationspolitik eller instruktion.
Sådan opretter du et step
1. Klik Add custom step under Claim Questions.
2. Vælg Product-based eller Order-based, vælg typen under Question type, og skriv det kunden skal se i Heading (op til 40 tegn) og eventuelt Subheading (op til 120 tegn). Ved Question sætter du grænsen for svarets længde under Answer character limit, op til 1200 tegn. Ved Select Option skriver du svarmulighederne under Options og vælger under Limit om kunden må vælge én eller flere.
3. Sæt flueben i Make step optional hvis kunden må springe det over, og klik Save. Uden fluebenet skal kunden udfylde trinnet for at kunne sende reklamationen.
Kræv upload af billeder på produktniveau ved reklamationer. Det gør dit review langt hurtigere og giver dokumentation ved uenighed om varens stand.
Hvert step kan gøres valgfrit med Make step optional, og rækkefølgen trækker du selv på plads.
FAQ på statussiden
Under Settings → Claims → Customize → Status Page kan du tilføje spørgsmål og svar med Add FAQ Item, som vises for kunden på statussiden efter reklamationen er oprettet. Et spørgsmål kan fylde 50 tegn og svaret 400, og det er et effektivt sted at forebygge de henvendelser du oftest får om reklamationer.




