Når en kunde opretter en retur, genererer vi automatisk en returlabel via din fragtopsætning og sender den til kunden på mail.
Sådan fungerer processen
Kunden opretter returen og betaler eventuelt gebyr eller prisdifference. Vi genererer først label når betalingen er gennemført.
Vi sender afsender- og modtagerdata til dit TMS eller Direct Carrier og får en label tilbage som PDF eller QR-kode.
Kunden får label på mail, printer den eller viser QR-koden, og indleverer pakken.
Når genereringen fejler
Fejler genereringen på grund af midlertidige problemer som timeout eller nedbrud hos fragtudbyderen, prøver vi automatisk igen op til 5 gange med stigende ventetid. Fejler alle forsøg, sætter vi en Label Generation Error-alert på returen, og du finder den præcise fejlbesked i Return Timeline.
Nogle fejl kan ikke løses med nye forsøg og fejler med det samme. Det skyldes typisk en af disse årsager.
Fragtproduktet dækker ikke destinationen, f.eks. en indenrigsservice på en international retur. Det er den hyppigste årsag.
Udestående saldo på ombytningen, typisk fordi en rabat ikke er matchet, så kunden mangler at betale en difference før vi kan sende label. Tjek rabatopsætningen i Discount Matching.
Ugyldig adresse eller et postnummer med landekode, f.eks. DK4990 i stedet for 4990.
Manglende HS-koder ved internationale forsendelser. Se Told og paperless ved internationale returer.
QR-kode eller print-selv
Kunden kan modtage enten en print-selv label som PDF eller en QR-kode. Med print-selv printer kunden selv sin label og sætter den på pakken. Med QR viser kunden bare koden på telefonen i pakkeshoppen, hvor personalet scanner den og printer label lokalt. QR fjerner behovet for en printer derhjemme.
QR aktiveres som add-on på den enkelte shipping option, hvis fragtproduktet understøtter det. Hvad den enkelte fragtudbyder tilbyder, står i artiklen for hver carrier. Kundens mail indeholder automatisk det rigtige format, så du behøver ikke tilpasse dine notifikationer.
Vil kunden have det andet format, genererer du en ny label på en shipping option med det rigtige format via Regenerate Labels, så længe pakken ikke er indleveret. Du kan sagtens have både en QR-option og en print-selv option aktiv på samme land, så kunden selv vælger. Det er også en god backup, da enkelte pakkeshopper ikke kan scanne QR-koder.
Regenerér en label
Du håndterer labels direkte på returen via menuen Label Actions på Shipping Info-kortet. Den indeholder Download Labels, Manage Labels, Regenerate Labels og Resend Confirmation Mail. Med Regenerate Labels genererer du en ny label, f.eks. hvis den gamle er udløbet, eller hvis pakken er røget retur til kunden og skal sendes igen.
Labels kan ændres så længe returen står i Awaiting hand-in. Når pakken er indleveret, kan de ikke længere ændres.
Skal navn eller adresse rettes, bruger du Change Customer Address på Customer-kortet. Her retter du oplysningerne og markerer Regenerate Return Label, så vi genererer en ny label med de rigtige data.
Du kan samtidig vælge et andet Shipping Product, hvor det nuværende er markeret med "(Current)". Det er også her du skifter fragtløsning på en eksisterende retur. Bekræft med Apply.
Bemærk at fluebenet Resend Confirmation Email ikke er markeret som standard i adresseflowet. Markér det, hvis kunden skal have den nye label tilsendt på mail.
Med Manage Labels splitter du returen i flere labels. Angiv Number of Labels, fordel produkterne mellem forsendelserne, så hver label indeholder mindst ét produkt, og gem med Save & Regenerate, så genererer vi labels på ny.
Et regenereret label fungerer helt normalt med tracking og Auto Close. Vi venter bare på tracking events fra det nye label, og labels kan kun ændres så længe returen er i Awaiting Hand-in.
Har kunden modtaget flere labels på samme retur, gælder den nyeste. Vi deaktiverer de gamle labels ved regenerering, så bed kunden bruge label fra den seneste mail og smide de andre ud.



