Spring videre til hovedindholdet

Oversæt og tilpas portalens tekster

Alle portalens tekster: sprog, oversættelser, egne formuleringer og fejlsøgning ved forkert sprog.

Skrevet af August Lykke Amstrup

Sprogene indstilles under Settings → Languages.

Under Languages aktiverer du sprogversioner af din returportal og tilpasser alle tekster frit. Vi understøtter 11 sprog: dansk, tysk, engelsk, spansk, finsk, fransk, italiensk, norsk, hollandsk, polsk og svensk. Mangler du et, så skriv til os i supporten.

Aktivér og tilpas et sprog

Klik Localize ud for sproget og gennemgå teksterne. Vi leverer et komplet sæt standardtekster for hvert sprog, som du frit kan omskrive så tonen matcher din butik, fra formel til uformel. Via de tre prikker kan du også se en Preview af portalen på sproget eller nulstille til standardoversættelsen med Reset.

Nogle tekstfelter indeholder kodeelementer som <link>klik her</link> og variabler som {price}. Du må gerne ændre teksten omkring dem, men fjern aldrig selve elementerne, ellers virker funktionen ikke.

URL og standardsprog

Hvert sprog tilgås via sprogkoden i adressen, f.eks. /da/ for dansk og /en/ for engelsk, og du kan kopiere sproglinks direkte fra oversigten. Åbner kunden portalen uden sprogkode, vises dit standardsprog fra Settings → General → App Standards. Returårsagerne oversættes samme sted via Localize, mens sidebar-teksterne også kan oversættes direkte under Customize.

Portalen viser forkert sprog

Vises portalen på forkert sprog, så tjek i denne rækkefølge:

a) Sprogkoden i det link kunden kom fra, den styrer visningssproget.

b) Markedets standardsprog.

c) At dine egne tilpassede tekster har en oversættelse for sproget, ellers falder teksten tilbage til standardsproget.

Efter større portalopdateringer er det en god idé at klikke portalen igennem på dine vigtigste sprog, så du fanger tekster der mangler en oversættelse.

Tilpas portalens faste tekster

Med Userflow Content ændrer du teksten i portalens venstre panel: Sidebar Heading er overskriften, og Sidebar Text er beskrivelsen under den. Brug den til praktisk information eller særlige returregler, f.eks. Byt til en ny størrelse og Du kan bytte din vare gratis inden for 30 dage.

På mobil skjuler vi teksten som standard bag Vis mere, så hold den kort. Teksten vises som almindelig tekst uden links eller formatering.

Oversættelser

Klik på de tre prikker ved hvert felt for at tilføje oversættelser, eller oversæt alle portalens tekster samlet under Settings → Languages → Localize. Teksten gælder alle markeder.

Besvarede dette dit spørgsmål?