Peak WMS forbindes under Settings → Integrations → PeakWMS.
Med Peak WMS forbundet sendes returordrer automatisk til lageret når labelen genereres, og når lageret behandler returen, lukker vi den og udfører refund eller ombytning.
Sådan forbinder du
a) I Peak går du til Indstillinger → Integrationer → Open API integrationer, klikker Opsæt ny integration og vælger PeakWMS API. Navngiv den Returnflows, aktivér adgang til data fra andre integrationer, og udfyld Bearer token til ordreopdatering.
b) Gem og kopiér API-nøglen der vises.
c) I Returnflows går du til Settings → Integrations → PeakWMS, klikker Install og indsætter API Key og Webhook Secret. Vi validerer forbindelsen automatisk, så fejler opsætningen, er nøglen eller secret typisk kopieret forkert.
d) I Peak opretter du til sidst en returårsag med navnet Returnflows under Retur/Tilbagebetaling → Returårsager. Vælg handlingen Penge ikke retur, sæt gyldigheden til 600 dage, og lad være med at markere Intern eller Kræver dokumentation. Penge ikke retur sikrer at Peak aldrig selv refunderer, det gør vi.
Du behøver ikke oprette interne returportaler pr. land, returårsagen er det eneste krav i Peak.
Indstillingen Underret webshop ved retur uden refundering i Peaks webshopintegration skal være slået fra. Er den aktiv, sender Peak et signal der kolliderer med vores refunderingslogik og kan give fejlede returer.
Sådan fungerer det i drift
Lagermedarbejderen scanner pakkelabelen ved modtagelse, Peak viser de forventede varer, og når medarbejderen accepterer, lukker vi returen automatisk.
Ombytninger. Peak lytter direkte på Shopifys on hold status, så Release Exchange i Returnflows frigiver ombytningsordrer direkte.
Tags. Peak markerer ordrer med return for return ved almindelige returer og return for claim ved reklamationer.
Refundering. Handlingstypen Penge Ikke Retur sikrer at det altid er os der refunderer, aldrig Peak.
Reklamationer. Slå Sync Claims to PeakWMS returns til under integrationens indstillinger, så oprettes der en returordre i Peak når en reklamation indeholder produkter der skal retur.
Mismatch og begrænsninger
Mismatch. Matcher de modtagne varer ikke det adviserede, opretter vi en critical alert. Lav en partial refund direkte i Shopify og luk returen manuelt.
Edit Return virker med Peak. Vi synkroniserer automatisk ændringer af produkter, handling og gebyr til returordren i Peak. Annulleringssignaler understøttes derimod ikke, så annullerer du en retur, ligger returordren stadig åben i Peak og skal fjernes manuelt af lageret.
Fulfillment mangler i Shopify. Synkroniserer fulfillment ikke korrekt, kan det blokere for retur af ombytningsvaren. Her skal Peak eller lageret rette status i Shopify.
Afventer betaling. Står en ombytningsordre som afventer betaling i Peak, mangler der typisk capture af kundens betaling for prisdifferencen. Tjek returen for en Missing Capture alert og gennemfør capturen i Shopify, så kan ordren afsendes.








