Returårsagerne indstilles under Settings → Returns → Return Reasons.
Return Reasons er de årsager kunden vælger mellem når de opretter en retur. Årsagerne er globale og gælder alle markeder, men kan oversættes til alle dine sprog. De fleste shops klarer sig fint med 5 til 8 årsager, f.eks. for stor, for lille, forkert farve, matcher ikke beskrivelsen, defekt, fortryder købet og en åben Andet-kategori.
Sådan arbejder du med årsagerne
Klik Add reason for at tilføje en årsag, og træk og slip for at ændre rækkefølgen. For årsager som Andet eller Matcher ikke beskrivelsen kan du kræve en uddybende note fra kunden ved at vælge Show Note Field via de tre prikker.
Vil du ændre teksten på en årsag, så opret en ny og slet den gamle. Redigerer du direkte i teksten, ændres den også på alle eksisterende returer, og din historiske statistik bliver misvisende.
Oversættelser og statistik
Årsagerne oversættes under Settings → Languages. Klik Localize ud for sproget og søg efter returnreason. Kunden ser automatisk den oversatte version. Fordelingen af returårsager kan du følge i dit analytics dashboard, hvor mønstrene ofte peger direkte på produkter med f.eks. størrelsesproblemer.
