Spring videre til hovedindholdet

Statussiden for kundens retur

Sådan følger kunden sin retur på statussiden.

Skrevet af August Lykke Amstrup

Når kunden har oprettet en retur, kan de følge den på en dedikeret statusside. Siden opdateres automatisk med tracking events, så kunden altid kan se hvor langt returen er, uden at skrive til din kundeservice.

Vil du forstå statusserne fra din side i admin og hele returcyklussen, se Forstå returstatuser og returcyklussen.

Kunden når statussiden via linket i bekræftelsesmailen eller ved at slå returen op med ordrenummer og mail via opslaget på portalen. Har kunden flere returer, skal hver enkelt slås op med sit ordrenummer.

Hvad ser kunden?

  • Returens detaljer med produkter, valgt handling, beløb og label-fee

  • En progressbar i fire trin fra oprettelse til resultat

  • En sektion med tracking der viser trinnene Indlevering, Under transport, Modtaget og Behandlet

Øverst står trackingnummeret med link til live tracking og fragtudbyderens logo.

Afhængig af din fragtopsætning ser kunden enten sin returlabel klar til print eller en QR-kode klar til scanning, begge direkte fra statussiden. Nederst finder kunden sektionen Brug for hjælp med dine kontaktoplysninger fra Settings → Support Information.

Siden følger returens status

Returstatus

Hvad kunden ser

Awaiting Hand-in

Label eller QR-kode vises sammen med Find pakkeshop. Har du aktiveret selvbetjent annullering, kan kunden annullere herfra

In Transit

Tracking viser Under transport med data fra fragtudbyderen

Delivered

Beskeden Vi har modtaget din retur og vil behandle den hurtigst muligt

Closed

Resultatbesked tilpasset handlingen, f.eks. Du får ordrebeløbet retur eller Din ombytning er på vej

Statussiden viser de samme beløb og detaljer som du ser i Returnflows, så kunden har fuldt indblik i beregningen. Det fjerner de fleste henvendelser om hvor refunderingen bliver af.

Vil du forstå hvordan beløbene på statussiden beregnes, se Sådan beregnes kundens refundering.

Statussiden ligger på dit portallink efterfulgt af /status.

Besvarede dette dit spørgsmål?