Spring videre til hovedindholdet

Samlet fortoldning af returer fra Norge med Consolidated Shipments

Opsæt en rute med Bring, så vi danner tolddokumenterne til jeres norske batches.

Skrevet af August Lykke Amstrup

Sender du returer fra Norge samlet i batches med Bring, skal hver batch have en faktura med gennem tolden. Den genererer vi for dig. Bring sender os listen over pakkenumrene i batchen, vi finder returen bag hvert nummer og danner en Consolidated Invoice med en linje pr. vare, som sendes direkte videre.

Consolidated Shipments indstilles under Settings → Shipping → Consolidated Shipments, nederst på siden under Manage Consolidation.

Sådan virker det

  1. Dine kunder sender deres returer med Bring som normalt, og Bring samler de norske returer i en batch.

  2. Bring mailer listen over pakkenumrene i batchen til rutens Inbound Mail.

  3. Vi matcher hvert pakkenummer med den tilhørende retur og danner fakturaen.

  4. Kan alle pakker matches, sender vi fakturaen automatisk til den mail du har valgt, og du får besked om at den er sendt.

  5. Mangler vi en eller flere pakker, holder vi fakturaen tilbage, indtil du har taget stilling til dem.

Opret en rute

En rute er strækningen batchen sendes på, f.eks. fra jeres norske adresse til jeres lager i Sverige. Klik på Manage Consolidation og derefter Setup Consolidation Route.

  1. Internal Name er kun til jer selv, f.eks. "Norge til Sverige".

  2. Under Carrier vælger du Bring.

  3. Under Shipper Information udfylder du afsenderen på fakturaen, typisk jeres virksomhed med den norske adresse batchen sendes fra. Under Notes skriver du de numre tolden skal bruge, f.eks. jeres VOEC-nummer.

  4. Under Receiver Information udfylder du lageret der modtager batchen, med EORI- og VAT-nummer under Notes.

  5. Under Incoterm vælger du den leveringsbetingelse der står i jeres aftale med Bring. Er du i tvivl, så spørg din kontakt hos Bring.

  6. Under Recipient Email skriver du hvor fakturaen skal sendes hen, enten til Bring eller til jer selv.

Klik Save.

Forbind ruten med Bring

Når ruten er gemt, får den sin egen Inbound Mail, en unik adresse der ender på @inbound.returnflows.com. Det er den adresse Bring skal sende pakkelisten til, og det er sådan vi ved hvilken rute og hvilken shop batchen hører til.

Kopiér adressen og giv den til din kontakt hos Bring. Skriv gerne til os i chatten, så sætter vi det op sammen med dig.

Vil du ændre noget senere, åbner du ruten og retter Shipper Information, Receiver Information, Settings eller Recipient Email direkte.

Når en pakke ikke kan matches

Kan vi ikke finde et pakkenummer hos os, sender vi ikke fakturaen. Du får i stedet en mail om at batchen skal gennemgås, med antallet af pakker vi ikke kunne matche. Åbn batchen, og tag stilling til hver pakke markeret Unmatched.

  • Med Resolve skriver du ordrenummeret og tilføjer varerne i pakken med Add item. For hver vare udfylder du beskrivelse, HS code, oprindelsesland, pris og antal. Vægt er valgfri.

  • Med Exclude kommer pakken ikke med på fakturaen. Fortryder du, klikker du Include.

Når alle pakker er afklaret, klikker du Finalize, og fakturaen bliver sendt.

Se tidligere fakturaer

Klik på de tre prikker ved ruten og vælg Shipments. Her ligger alle batches med dato for modtagelse og afsendelse, status og fakturanummer. Klik på en sendt batch for at åbne fakturaen som PDF.

Sæt en rute på pause

Vælg Deactivate i menuen ved ruten. Vi bliver ved med at modtage og matche Brings lister, men sender hverken fakturaer eller mails før du aktiverer ruten igen. Derefter kan du færdiggøre de batches der er kommet ind i mellemtiden.

Læs mere om opsætningen af Bring i Bring.

Besvarede dette dit spørgsmål?