Spring videre til hovedindholdet

Sådan sporer kunden sin returnering

Statussiden hvor kunden følger sin retur fra oprettelse til resultat.

Skrevet af August Lykke Amstrup

Når kunden har oprettet en retur, kan de følge den på en dedikeret statusside. Siden opdateres automatisk med tracking og hændelser, så kunden altid kan se hvor langt returen er, uden at skrive til din kundeservice.

Kunden når statussiden via linket i bekræftelsesmailen eller ved at slå returen op med ordrenummer og mail på portalens statusopslag. Har kunden flere returer, slås hver enkelt op med sit ordrenummer.

Hvad ser kunden?

Siden viser returens detaljer med produkter, handlingstype, beløb og labelpris, en progressbar i fire trin fra oprettelse til resultat, og en trackingsektion med trinnene Indlevering, Under transport, Modtaget og Behandlet. Øverst står trackingnummeret med link til live tracking og fragtudbyderens logo.

Afhængig af din fragtopsætning ser kunden enten sin returlabel klar til print eller en QR-kode klar til scanning, begge direkte fra statussiden. Nederst finder kunden sektionen Brug for hjælp med dine kontaktoplysninger fra Support Information.

Siden følger returens status

Returstatus

Hvad kunden ser

Awaiting Hand-in

Label eller QR-kode vises sammen med Find pakkeshop. Har du aktiveret selvbetjent annullering, kan kunden annullere herfra

In Transit

Trackingen viser Under transport med data fra fragtudbyderen

Delivered

Beskeden Vi har modtaget din retur og vil behandle den hurtigst muligt

Closed

Resultatbesked tilpasset handlingen, f.eks. Du får ordrebeløbet retur eller Din ombytning er på vej

Statussiden viser de samme beløb og detaljer som du ser i Returnflows, så kunden har fuldt indblik i beregningen. Det fjerner langt de fleste hvor er min refundering henvendelser.

Besvarede dette dit spørgsmål?