Spring videre til hovedindholdet

Ongoing

Forbind Ongoing WMS med API-bruger fra din 3PL.

Skrevet af August Lykke Amstrup

Ongoing forbindes under Settings → Integrations → Ongoing.

Når Ongoing er forbundet, opretter vi automatisk ombytningsordrer på dit lager og frigiver dem når returen lukkes. Returer lukker vi hos os når lageret har behandlet dem.

Opsætningen består af en API-bruger i Ongoing, indstillingerne i Returnflows og en webhook i Ongoing. Webhook-delen er ikke valgfri. Uden den modtager vi ingen opdateringer fra lageret, og så virker hverken frigivelse eller lukning.

Trin 1: Opret API-bruger i Ongoing

Trinnet her klarer din lageradministrator i Ongoing.

  1. Gå til Administration → API for Goods Owners, find den relevante kunde (Goods Owner) og åbn API-sektionen via pilen.

  2. Udfyld felterne. Username skal starte med WSI, Email er kundens mail, og Type of integration sættes til Other. Adgangskoden kan du skrive selv eller autogenerere. Klik Create.

Trin 2: Udfyld indstillingerne i Returnflows

Gå til Settings → Integrations → Ongoing og gennemgå de seks faner.

Authentication. Warehouse er navnet fra din Ongoing-URL, f.eks. "returnflows" fra /returnflows/. Goods Owner ID står ud for dit firmanavn i øverste højre hjørne i Ongoing, og Username og Password er API-brugeren fra trin 1.

API Server. Vælg API.

Warehouse Settings. Vælg den fysiske lokation hvor dine varer ligger.

Ordrestatuskoder. Angiv koderne for Open (nye ombytningsordrer, må ikke sendes endnu), Returned (returen er afsluttet), Released (ombytningsordren frigives) og Sent (ordren er afsendt og afsluttet).

Returstatuskoder. Angiv koderne for Notified (retur oprettet men ikke behandlet) og Returned (returen er modtaget og afsluttet).

Webhook Settings. Generér et tilfældigt Webhook Auth Token. Det skal indsættes under Authentication → Token i Ongoing i trin 3.

Trin 3: Opret webhook i Ongoing

  1. Gå til System → Webhooks i Ongoing og klik Create new regular webhook.

  2. Vælg event-typen Order status is changed, vælg Fixed X-Auth-Token under Authentication og indsæt dit token fra trin 2 i feltet Token.

  3. Indsæt webhook-URL'en fra Returnflows (du finder den øverst på integrationssiden) under Settings, og sæt Retry policy til One day (first retry after 1 minute). Markér Enabled og gem.

Trin 4: Test at integrationen virker

Klik Test på webhooken i Ongoing, indtast et Order ID fra din Order list i Ongoing, og klik Test order. Under Integration logs i Returnflows kan du se om den indgående webhook kommer igennem.

Sådan fungerer integrationen

Ved ombytning opretter vi en separat ombytningsordre i Ongoing i status Open, så den ikke kan sendes endnu. Se hvordan i Sådan frigives ombytningsordrer (hold-order). Uden Instant Exchange frigives ordren når returen lukkes, og med Instant Exchange allerede når kundens pakke er undervejs.

Når Ongoing skifter ordren til Sent, markerer vi den som fulfilled i Shopify. Annullerer du en retur, annullerer vi også ombytningsordren i Ongoing, så længe den ikke er afsendt.

Returer oprettes i Ongoing i status Notified, og når lageret har modtaget og behandlet pakken, skifter den til Returned. Så lukker vi returen og gennemfører refund, gavekort eller ombytning.

Fejlsøgning

  • Ombytninger frigives ikke, eller returer lukkes ikke automatisk. Start med at tjekke din webhook i Ongoing. Den skal være Enabled, pege på den rigtige URL og bruge dit token fra Webhook Settings-fanen. Tjek derefter at statuskoderne i Returnflows matcher koderne i jeres Ongoing-opsætning. Test-funktionen fra trin 4 viser dig i Integration logs om webhooken overhovedet når frem.

  • Mismatch ved modtagelse. Matcher de modtagne varer ikke det adviserede, opretter vi en critical alert, og returen lukkes ikke automatisk. Lav en partial refund i Shopify, eller fjern de manglende produkter med Edit Return, og luk derefter returen manuelt.

Driller det stadig, så skriv til os i supporten med et ordrenummer.

Besvarede dette dit spørgsmål?