Med Product Rules kan du styre, hvilke produkter der kan byttes til, returneres, refunderes, eller som skal have forlænget returperiode. Reglerne sættes pr. marked og kan tilknyttes et ubegrænset antal produkter.
De fem produktregler
Alle regler gælder pr. marked. Du finder dem under Settings → Returns → Settings → Product Rules.
1. No Exchange-to
Produkter med denne regel kan ikke vælges som ombytningsdestination. Kunden kan stadig returnere produktet, men andre kunder kan ikke bytte til det. Typisk brugt til bundleprodukter eller specialvarer.
Vigtigt: Denne regel virker kun med Shop Overlay 2.0.
2. No Returns
Produkter der slet ikke kan returneres. Kunden vil ikke se produktet som en returmulighed. Typisk brugt til skræddersyede produkter, made-to-order eller hygiejneprodukter.
3. No Refunds
Tillad ombytning, men blokér refundering. Kunden kan vælge et andet produkt, men kan ikke få pengene tilbage. Typisk brugt til udsalgsvarer og outlet-produkter.
4. Extend Return Period
Forlæng returperioden for specifikke produkter. Du angiver et antal ekstra dage, der lægges oven i den normale returperiode. Gælder produktet og alle dets varianter.
Eksempel
Eksempel
Du sælger Premium Boots og vil give kunderne ekstra tid til at afprøve dem. Du sætter +30 dage på produktet. Hvis din normale returperiode er 14 dage, har kunderne nu 44 dage til at returnere disse boots — men stadig 14 dage for alle andre produkter.
5. Force Return
Produkter med denne regel inkluderes automatisk i returen, hvis de var i den oprindelige ordre. Kunden behøver ikke selv at vælge dem.
Typisk brugt til:
Buy X get Y: Gratisproduktet (Y) skal returneres sammen med hovedproduktet.
Bundles: Alle dele skal returneres samlet.
Tilbehør: Tilkøbt vare skal følge med hovedproduktet.
Opsæt en produktregel
Gå til Settings → Returns → Settings → Product Rules.
Vælg det marked reglen skal gælde for via Change market.
Vælg den regel du vil opsætte (fx No Returns eller Force Return).
For Extend Return Period: Angiv først det antal ekstra dage.
Klik Select product(s) og vælg de produkter reglen skal gælde for.
Gem dine ændringer.
Godt at vide
Alle produktregler er markedsspecifikke. Sælger du i flere markeder, skal du opsætte reglerne for hvert marked individuelt.
Extend Return Period gælder produktet og samtlige varianter.
No Exchange-to kræver Shop Overlay 2.0.
Der er ingen grænse for, hvor mange produkter du kan tilknytte en regel.
Reglerne træder i kraft med det samme og gælder for nye returanmodninger.



