Du blacklister en kunde direkte fra en retur via de tre prikker ved Customer, og ser alle blokerede kunder under Analytics → Customers.
Med blacklisting blokerer du specifikke kunder fra at oprette returer, reklamationer eller bruge Instant Exchange. Det er relevant ved overdreven returaktivitet, mistanke om misbrug eller kunder der konsekvent returnerer beskadigede varer.
Sådan fungerer processen
a) Åbn en retur fra kunden og klik de tre prikker ved Customer, vælg Blacklist Customer.
b) Vælg hvad kunden skal blokeres fra. Du kan frit kombinere returnering, reklamation og Instant Exchange, f.eks. kun blokere Instant Exchange så kunden stadig kan få refundering.
c) Vælg en årsag og skriv eventuelt en intern note, og gem. Årsag og noter gemmes til statistik, så du kan analysere mønstre over tid.
Hvad oplever kunden?
Kunden informeres ikke om blokeringen. Ved retur og reklamation ser de en generel besked om at kontakte kundeservice, og ved Instant Exchange forbliver ombytningsvaren bare on hold til returen lukkes manuelt. Blokeringen fjernes igen med Unblock på returen eller under Analytics → Customers.
Blokeringen er knyttet til kundens mailadresse. Bruger kunden en anden mail, omgås den.
