Spring videre til hovedindholdet

Konfigurér Carrier Notifications, 3PL og POS

Her kan du læse om, hvordan du konfigurerer Carrier Notifications, Restock on Close og POS-returneringer.

Jeppe Oestergaard Hansen avatar
Skrevet af Jeppe Oestergaard Hansen
Opdateret i dag

Under Advanced Settings kan du justere funktioner der påvirker hvordan Returnflows interagerer med dit lager, transportører og Shopify POS. Indstillingerne findes under Settings → Return Settings → Advanced.

Carrier Notifications

Vælg om du vil modtage interne notifikationer når en transportør scanner og registrerer en returforsendelse på vej til dig.

  • SMS Notifications: Interne SMS-beskeder om pakkens status.

  • Email Notifications: Interne e-mails om indgående returpakker.

Carrier Notifications er kun interne og har ingen effekt på kundens oplevelse. Kundevendte e-mails konfigureres under Settings → Notifications.

Tip: De fleste webshops har Carrier Notifications slået fra, da de allerede modtager sporingsdata fra transportøren via mail eller WMS.

Restock on Close

Bestem hvad der sker med lageret når en retur afsluttes i Returnflows.

  • Slået fra: Produktet bliver ikke restocket. Brug dette hvis du ikke bruger Shopify som dit primære lager — fx ved 3PL-integration.

  • Slået til: Du får en modal ved afslutning af returen hvor du kan vælge at restocke produktet. Restocking sker som udgangspunkt på den lokation hvor varen blev købt, medmindre du vælger en anden.

Vigtigt: Slå kun Restock on Close til hvis Shopify er dit primære lagersystem. Bruger du et eksternt WMS, håndterer det typisk restocking.

Point of Sale (POS)

Gør det muligt for kunder at returnere ordrer købt i fysisk butik (Shopify POS) via den online returportal.

  • Slået til: Kunden kan returnere POS-ordrer via returportalen. Kunden skal indtaste sin adresse når returen oprettes.

  • Slået fra: Det er ikke muligt at returnere POS-ordrer online.

Vigtigt: POS-retur kræver at din fysiske butik kører med Shopify POS, og at der er en e-mailadresse tilknyttet ordren. Ordrer uden e-mail kan ikke findes i returportalen.

Godt at vide

  • Carrier Notifications er kun interne — kunder ser dem aldrig.

  • Restock-lokation kan vælges manuelt i modal-vinduet når returen afsluttes.

  • POS-retur giver fleksibilitet, men kræver god datakvalitet (e-mail på ordren).

Besvarede dette dit spørgsmål?